Hvordan laver man den bedste webanalyse bog, om Google Analytics? Det spørgsmål stillede Jacob Kildebogaard sig selv i januar 2009. Svaret var at finde en kompetent makker og lave en strukturering af bogen, som alle forstår og kan få noget ud af – nybegyndere som øvede, og webshops som blogs.
Holdet blev sat: Webanalytiker og konsulent Jacob Kildebogaard og datamatiker og praktiker Morten Vadskær. Og derfra skulle der arbejdes. Læs mere om Jacob & Morten længere nede på siden.
For at gøre det let, for at prioritere for dig, og for at du kan se potentialet i at bruge lidt længere tid på det indledende arbejde, så har vi delt bogen op i tre hovedafsnit, som alle tre består af tre dele. Vi kalder det 20-2-20.
Del 1 handler om Installationen. Først og fremmest skal du sikre at du har installeret korrekt, og at dine data er til at stole på. Næste skridt er at sikre at du sporer de værdiskabende handlinger, fx når en bruger downloader en beskrivelse af dit produkt.
Del 2 forklarer hvordan du sætter det hele op inde i Google Analytics. Sæt mål op, og få overblik over de vigtigste mål på siden. Der er mange detaljer i opsætningen og måske kender du ikke dem alle?
Del 3 giver dig værdien af at have udført del 1 og 2. Du lærer at optimere din hjemmeside på baggrund af data fra Google Analytics. Der er mange tal og rapporter, så vi viser dig hvor guldet er, så du får mest muligt ud af din tid.
Udtrykket 20-2-20 handler om tid. Hvor lang tid vil du bruge på installationen og opsætning? 20 minutter, 2 timer eller 20 timer? Vi har delt de tre dele op efter hvor lang tid du har brugt. Brug 20 minutter på installation, og få rigtige data. Lær hvad du kan sætte op med den installation, og hvad resultater du kan få.
På 2 timer kan du installere mere, og sætte mere op, og få større værdi ud af Google Analytics. Vi viser hvad du får ekstra med, når du bruger 2 timer på installation og opsætning.
Brug 20 timer og få en fuld implementering. Nu kan du spore de vigtige detaljer, downloads, mailto-links, klik og meget mere. Din Adwords er kædet korrekt og mulighederne for optimering er store. Vi viser hvad du kan spore, og hvor meget værdien stiger.
Passionen for webanalyse driver Jacob, hvilket har resulteret i informationssitet webanalytiker.dk, status som webanalyse ekspertblogger på computerworld.dk, og flere artikler på kommunikationsforum. Jacob er uddannet Cand.Merc.(mat.), dvs. i erhvervsøkonomi og matematik, som giver en solid forståelse for tal og analyse. Erhvervsmæssigt har han i sit virke som Analytics Consultant i Deducta og Inflow hjulpet mange virksomheder med implementering af Google Analytics, og har derfor stort kendskab til de udfordringer det kan give. Samtidig har han analyseret mange hjemmesider, som gør at han ved hvor man skal prioritere sin indsats. Jacob er i dag Analytics Manager hos Pentia.
Morten Vadskær har en baggrund som datamatiker og har bl.a. drevet Kondomaten siden 2001 og startede Faktorfobi i 2010. Han driver der udover et par andre hjemmesider. Morten har i mange år brugt Google Analytics til at optimere sine hjemmesider og har holdt flere foredrag om hvordan man øger sin omsætning med bl.a. Google Analytics og Google Website Optimizer.
Morten er stor tilhænger af ikke at investere i noget, der ikke kan måles.
Skal du i kontakt med Analyticsbogen sker det gennem firmaet Kipimo. Adressen er:
Kipimo
Poppelhusene 20
2600 Glostrup
CVR. 32580629
info@analyticsbogen.dk
